Parkering med parkeringsskive
Parkering med P-skive er i al enkelthed parkering, hvor gæsten skal sætte sin P-skive ved ankomst til parkeringspladsen, for at dokumentere tidspunktet for ankomsten. Parkering med P-skive ses typisk ved pladser, hvor der indledningsvist er en periode med gratis parkering - f.eks. 2 timers gratis parkering, inden gæsten skal betale timepris for yderligere parkering. På parkeringspladser, hvor det er nødvendigt at sætte en P-skive, kan det både gøres med en elektronisk P-skive, automatisk P-skive og en analog P-skive. Der må ikke være mere end én P-skive i bilens forrude ad gangen.
Fordele ved parkering med P-skive
- Sikrer stor rotation på parkeringspladsen
- Det er nemt og simpelt for gæsten at benytte og forstå
- Det er en billig løsning ift. implementering og er en løsning, som ikke kræver meget, hvormed pladsen hurtigt kan komme i drift
Hvordan fungerer løsningen?
- Når en gæsten ankommer til parkeringspladsen sætter kunden sin P-skive til ankomsttidspunktet, hvorefter personen forlader køretøjet
- Der vil typisk være en periode med gratis parkering på parkeringspladsen inden det kræves, at gæsten betaler for sin parkering
- Hvis I ønsker det, så er det muligt at en P-vagt runderer pladsen efter aftale, og sikrer, at pladsens parkeringsregler overholdes
Hvis du er interesseret i at vide mere, kan du hente vores PDF, hvor vi har beskrevet, hvordan vores p-skive parkering fungerer fra et forbrugerperspektiv samt rent teknisk.
Ønsker du kontrol af dit parkeringsareal eller har du en aftale med os i forvejen? Klik herunder for at oprette en henvendelse.
Ofte stillede spørgsmål
Opsætning af skilte på parkeringsarealet er en opgave, som APCOA står for.
Hvis pladsejer ønsker det, så er det muligt, at en P-vagt runderer pladsen og sikrer, at pladsens regler bliver overholdt. Det er som oftest noget der vil blive aftalt i forlængelse af, at kontrakten bliver indgået, men pladsejer kan altid kontakte APCOAs salgsafdeling og høre mere om muligheden.
Hvis der udover parkering med P-skive også skal være betaling på pladsen, aftales priserne når kontrakten indgås. Det er op til pladsejeren at sætte priserne, hvor vi i APCOA bidrager med vores viden og erfaring indenfor området.
Motorcykler skal overholde de samme regler som biler, hvis der ikke er skiltet med andet. På parkeringspladser hvor P-skive er påkrævet, gælder denne bestemmelse også for parkering med motorcykel, medmindre andet fremgår af skiltningen. Kan dette ikke efterleves, anbefaler vi at du parkerer et andet sted.
Hvis en gæst ikke sætter P-skiven på en plads, hvor det er et krav, vil personen modtage et kontrolgebyr.